Søg støtte

Søg

Nyhed -

Kom med til gratis debatter om kunstig intelligens

Kunstig intelligens vil påvirke hele samfundet, og alle bør kunne deltage i debatten om det. TrygFonden og Kommunikationsmuseet ENIGMA inviterer til gratis debatter flere steder i landet med førende eksperter inden for kunstig intelligens.


Efter seks succesfulde debataftener tidligere på året i København, tager museet ENIGMA debatten om kunstig intelligens med landet rundt. 

Kunstig intelligens er på alles læber

Oplev de erfarne professorer i kunstig intelligens Thomas Ploug og Anders Kristian Munk diskutere, hvilke effekter teknologien kan have på menneskets liv nu og i fremtiden.    

Hvor stiller det os som mennesker, hvis vi ikke længere er de klogeste og mest kreative på planeten? Hvad kan kunstig intelligens aldrig erstatte?

Kunstig intelligens har været på alles læber, siden chatbotten chatGPT blev lanceret i november 2022. Teknologien kan tilsyneladende svare på komplicerede spørgsmål, skabe tekst, billeder og lyd med stor overbevisning og effektivitet. Kunstig intelligens bliver brugt i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet og udfordrer det, der ellers har været kendt som menneskets særlige kort på hånden: vores kreativitet. 

Til debatten ser vi konkrete eksempler på, hvor teknologien allerede forandrer vores verden, og diskuterer fremtidens dilemmaer. Der er god tid til spørgsmål fra publikum efterfølgende.   Samtalen modereres af Nanna Schmidt Nordestgaard, arrangementsansvarlig på ENIGMA og tidligere vært på tech-podcasten "Ekstremt Online" på DAB-radiokanalen 24/7.

Debatterne afholdes i forbindelse med særudstillingen ‘Hej menneske – Stoler du på mig?’ om kunstig intelligens. 

Særudstillingen vises på ENIGMA til og med 29. september 2024. Debatterne er arrangeret af ENIGMA i samarbejde med TrygFonden.

 

Tilmeld dig en debat – reservér din gratis billet her 

Arrangementer efteråret 2024

Sønderborg Bibliotek 4. september 2024 kl. 17-19. 
Debataften om kunstig intelligens
Book en plads her.

Randers Bibliotek 11. september 2024 kl. 17-19. 
Debataften om kunstig intelligens.
Book en plads her.

Biblioteket på Kulturøen, Middelfart 12. september 2024 kl. 17-19.
Debataften om kunstig intelligens.
Book en plads her.

Har du spørgsmål?

Peter Madsen

Projektchef