Ny undersøgelse: Lange arbejdsdage og chikane presser politikerne

Helene Helboe Pedersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen, er overrasket over resultaterne.

”Niveauet af stress og oplevelser med chikane er meget højt. Man skal have boet under en sten for at tro, at det ikke findes, men det her er den første større undersøgelse, der viser det systematisk og på tværs af politiske niveauer. Niveauet af stress og chikane er så højt, at jeg ikke kan forestille mig, at det ikke påvirker kvaliteten af politikernes arbejde,” siger hun.

Stress, skub og slag

Tæt på hvert fjerde medlem af Folketinget oplever symptomer som søvnproblemer, åndedrætsbesvær eller hjertebanken hver uge. Også i regionsråd og kommunalbestyrelser er politikernes velbefindende påvirket af arbejdspresset. Her lider ca. hver tiende politiker af de samme symptomer.

Det er ikke kun mængden af arbejdet, der påvirker de folkevalgte. En stor del bliver også udsat for chikane. Det foregår særligt på sociale medier, hvor politikerne modtager intimiderende beskeder og reelle trusler.

Og chikanen begrænser sig ikke kun til det digitale liv. Mere end hver fjerde folketingspolitiker oplever mindst én gang om året at blive skubbet, slået eller få kastet noget efter sig. På tværs af alle politikere er det cirka hver tiende.

”Det er et meget højt niveau. Det er dobbelt så højt, som de seneste tal fra Sverige,” fortæller Helene Helboe Pedersen.

Selvcensur

Chikanen har både betydning for politikernes professionelle og personlige liv.

13 pct. af folketingspolitikerne føler sig utrygge, når de er i det offentlige rum, og blandt alle politikere undgår hver fjerde at tale om bestemte emner eller holdninger som følge af chikane.

”Der sker altså en klar selvcensurering, og vi kan se, at det særligt er kvinder og yngre politikere, der er påpasselige med, hvad de udtaler sig om. Jeg er bange for, at det udsætter vores politiske samtale for censurering,” siger Helene Helboe Pedersen.

Gider nogen stille op i fremtiden?

På trods af lange arbejdsdage og chikane angiver politikerne selv, at de overordnet er ganske godt tilfredse med deres job. Men der skal helst ske noget, hvis vi gerne vil have nogle til at stille op til valg i fremtiden.

Hvis vi som samfund skal sikre os, at vi også har et levende demokrati i fremtiden, er ny viden, som det undersøgelsen bidrager med, afgørende, fortæller Peter Madsen, der er projektchef i TrygFonden.

”Det er vigtigt, at vi som samfund ved, hvilke udfordringer vores folkevalgte politikere oplever, og hvordan vi kan gøre deres hverdag lettere. En god offentlig debat, hvor alle kan komme til orde, og så mange som muligt har lyst til at deltage, er nemlig afgørende for, at vi har et velfungerende demokrati,” siger han.