Lokal handlekraft i en foranderlig verden

Naboskab er en af de stærkeste drivkræfter for tryghed. Når relationerne i et nabolag er stærke, stiger både tillid, trivsel og handlekraft. Alligevel oplever hver fjerde borger, at naboskabet er blevet svagere de seneste år – endda på et tidspunkt, hvor behovet for lokale fællesskaber kun vokser.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan naboskabet kan bruges langt mere strategisk i det lokale tryghedsarbejde. Med afsæt i den nyeste viden om naboskabets barrierer og potentialer og gennem praksisnære erfaringer arbejder vi med spørgsmål som:

• Hvad skal der til for at styrke og forløse den superkraft, der ligger i naboskabet og de stærke lokale fællesskaber?
• Hvilke potentialer er der for, at naboskabet kan øge vores robusthed, når kriminalitet, utryghed og samfundskriser rammer?
• Og hvordan skaber vi et stærkere samarbejde mellem myndigheder og nabolag?

Som deltager får du ny viden og perspektiver til at understøtte naboskabet som en aktiv del af det lokale tryghedsarbejde. Og du vil være med i den fælles samtale om, hvordan vi som samfundsaktører – og naboer – kan styrke og bygge videre på de lokale nabofællesskaber, så de står stærkere i mødet med fremtidens udfordringer.

Trygheden udfordres i mange forskellige situationer i borgernes hverdag, fx når kælderen bliver oversvømmet efter et kraftigt skybrud, når mørket sænker sig over boligområdet, når trafikken virker farlig, eller når kriminalitet skaber utryghed i nærområdet. Udfordringer, der sker i samspil med – og til tider forstærkes af – de fysiske forhold, og som kan have stor indvirkning på borgernes livskvalitet.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan fysiske forandringer i lokalområdet kan styrke trygheden i samspil med andre lokale initiativer. Med praksisorienterede eksempler og drøftelser iblandt deltagerne vil vi have fokus på:

• Tilegne sig metoder til at udfolde og forstå utryghed i lokalområdet.
• Arbejde målrettet med tryghedsfremmende løsninger – både her-og-nu-tiltag og langsigtede strategier, der kan implementeres lokalt.
• Identificere relevante samarbejdspartnere i kommunen og lokalområdet.
• Skabe et godt samspil mellem byplanlægning, byudvikling og borgerinitiativer, der løfter den oplevede tryghed i lokalområdet.

Som deltager får du konkrete idéer og redskaber til at fremme tryghed gennem fysiske forandringer i dit lokalområde, samtidig med at de lokale initiativer og borgernes handlekraft styrkes.

Når unge først er trådt ind på den kriminelle løbebane, står de over for en svær og ofte ensom vej ud af kriminalitet og ind i samfundet. Statistikker viser, at hver anden dømte mellem 15 og 30 år falder tilbage i kriminalitet inden for to år. Dette er et stædigt problem, der har været uændret i de sidste 20 år, på trods af mange gode intentioner og massive indsatser fra myndighederne.

Denne udfordring peger på et system, hvor indsatserne er mange, men effekten ikke altid er tilstrækkelig. Årsagerne er komplekse: fra stigmatisering i samfundet og manglende sammenhæng mellem indsatser på tværs af aktører, til de udfordringer unge møder ved at stå uden for etablerede fællesskaber, mangle fast bolig eller have svært ved at mestre egen hverdag. Disse faktorer gør, at den hjælp, der tilbydes, ikke altid er tilstrækkelig til at give den enkelte unge en reel chance for at skabe en fremtid uden kriminalitet.

Derfor sætter vi i dette fremtidsspor fokus på, hvordan stærkere samarbejde og nye tilgange kan være en strategisk motor i arbejdet med unge, der allerede er i kriminalitet. Med afsæt i Vejen Videres lokale udviklingspartnerskaber mellem Danmarks Fængsler, politi og kommuner undersøger vi, hvordan koordinerede indsatser – fra første kontakt til længerevarende støtte – kan ændre både praksis og de systemiske rammer.

Vi arbejder med spørgsmål som:

• Hvad skal der til for, at politi, Danmarks Fængsler, kommuner og civilsamfund kan skabe ét sammenhængende møde med systemet, som unge reelt kan mærke og navigere i?
• Hvordan styrker vi den rette, individuelle og målrettede handling, når vi ved, at en ung er trådt ind i kriminalitet – og når de bliver taget for det?
• Hvordan understøtter vi unge bedst i overgangene fra fængsel tilbage til hverdagen, så broen til uddannelse, job, relationer og stabilitet faktisk bærer – og ikke bliver det punkt, hvor alt falder fra hinanden?

Som deltager får du ny viden og perspektiver til at styrke samarbejdet om unge på kanten af kriminalitet. Du bliver en del af en fælles samtale om, hvordan vi – som myndigheder, fagfolk og samfundsaktører – kan give unge en reel vej videre. Et liv fyldt med muligheder, relationer og drømme, der rækker længere end kriminalitetens kortsigtede logik.

I lokale samfund løftes tryghed ikke kun gennem centrale indsatser – den skabes i høj grad dér, hvor mennesker bor, lever og mødes. Stedsbaseret forandring tager udgangspunkt i et geografisk område og mobiliserer de aktører, ressourcer og fællesskaber, der allerede findes lokalt. Når løsninger udspringer af stedets egen kultur, erfaringer og relationer, bliver de både mere bæredygtige, legitime og virkningsfulde.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan stedsbaserede tilgange kan bruges til at skabe tryghed gennem lokalt ejerskab, samarbejde og fælles handling. Vi ser på, hvordan myndigheder og lokale aktører kan fungere som spilfordelere og forandringsfacilitatorer, der samler aktører på tværs – fra taxavognmænd, ungdomsklubber og lokale erhvervsdrivende til SSP, borgere og frivillige – og inviterer dem ind i maskinrummet.

Gennem konkrete eksempler og dialog arbejder vi med:

• Hvordan man tilegner sig metoder til stedsbaseret kortlægning og mobilisering (fx identificere aktører, relationer, potentialer og blind spots i et område)
• Hvordan man giver reel indflydelse til borgere og lokale aktører, så løsningerne udvikles og ejes lokalt.
• Hvordan man opbygger lokal robusthed og fællesskaber, der kan bære tryghedsarbejdet videre, når kommunen træder et skridt tilbage, ved at indtage rollen som facilitator frem for afsender og skabe rammer for samarbejde på tværs.

Som deltager får du indsigt i, hvad stedsbaseret forandring kræver af både kommunen og lokalsamfundet – fra relationelt arbejde og facilitering til at kunne dele styring og eksperimentere undervejs.

Fremtidssporet henvender sig til dig, der ønsker at forstå, hvordan lokalsamfundets egen kraft kan blive en central del af fremtidens tryghedsarbejde – og hvordan man organiserer, understøtter og skalerer denne tilgang i praksis.

Digital kriminalitet er i dag en af de største tryghedsudfordringer og anses af mange borgere som et vilkår. Alt fra falske links til udspekulerede svindelnumre skaber utryghed og risikerer at svække borgernes tillid til myndigheder og mellem mennesker. Hvis vi skal lykkes med at forebygge og bekæmpe den digitale kriminalitet, skal vi både arbejde med teknisk beskyttelse og sikker adfærd. Her er det afgørende, at ekspertviden og nationale strategier for digital sikkerhed indlejres i borgernes hverdag.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan borgernes fællesskaber og lokalsamfundets aktører kan bidrage til arbejdet med digital sikkerhed. Sammen drøfter vi forskellige perspektiver som:

• Det digitale ansvar som et fælles anliggende, der skal løftes af både individer, kommuner og kommunale aktører, myndigheder, civilsamfund og det borgernære erhvervsliv.
• Kortlægning af den lokale infrastruktur af borgernære aktører, arenaer og fællesskaber, som en metode til at kunne sætte de rette lokale aktører i spil i forebyggelsen af digital kriminalitet.
• Identificere de nødvendige kompetencer og ressourcer, der skal til for at kunne implementere digitale forebyggelsestiltag lokalt.

Som deltager får du nye perspektiver på, hvordan lokale aktører kan tænkes ind i forebyggende økosystemer med borgeren i centrum, og hvad det kræver at aktivere dem i de lokale fællesskaber, der kan styrke borgernes modstandskraft mod digital kriminalitet.

De seneste år har trusselsbilledet i Danmark ændret sig markant. Alt fra klimarelaterede hændelser til hybridangreb mod kritisk infrastruktur kan skabe krisesituationer, der sætter statslige og kommunale beredskaber under hårdt pres, og der kan ikke tages hånd om alle borgere. Det er derfor vigtigt, at lokalsamfundene også kan reagere hurtigt og effektivt uafhængigt af myndighederne. Når borgerne står sammen om at være forberedte og handlekraftige, øges både trygheden og robustheden i lokalsamfundet.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan hyperlokale beredskaber – der bygger på samarbejde mellem borgerne, civilsamfundet og myndigheder – kan øge følelsen af tryghed og handlekraften i lokalsamfundet. Fokus er på at opbygge en kultur omkring fælles ansvar og handling gennem perspektiver på organisering og inddragelse:

• Hvordan kan beredskabsgrupper, grundejerforeninger og lokale aktører samarbejde om at opbygge et robust beredskab? Vi ser på, hvordan redskaber som beredskabsplaner og forberedelse til lokale kriser kan styrke evnen til at reagere hurtigt og effektivt.
• Hvordan kan borgerinddragelse skabe en stærk træd-til-kultur, hvor flere føler ansvar for hinandens sikkerhed? Når borgere tager ansvar og får støtte til at handle, opbygges en kultur, hvor flere bidrager til trygheden, fx gennem fælles forberedelse på lokale kriser, der også rammer lokalt.

Som deltager går du herfra med praktiske idéer og et netværk af aktører, der kan samarbejde om at øge det lokale beredskab.

Tryghed handler sjældent kun om fakta. Oplevelsen af tryghed formes i høj grad af stærke fortællinger i medier, den offentlige samtale og den måde, vi som mennesker kommunikerer om hændelser i lokalsamfundet. Når kommunikationen fokuserer på risiko og hændelser, kan det øge utrygheden og passiviteten blandt borgerne. Men når den derimod peger på løsninger og handlemuligheder, kan den være en stærk drivkraft for både øget tryghed og større lokal handlekraft.

I dette fremtidsspor undersøger vi, hvordan konstruktiv kommunikation kan bruges som strategisk virkemiddel i tryghedsarbejdet – både i pressearbejde, i lokale samarbejder og i borgerrettet kommunikation. Gennem praksisnære eksempler og samtaler iblandt deltagerne drøfter vi emnet gennem spørgsmål som:

• Hvordan understøtter konstruktiv kommunikation positive adfærdsændringer hos borgere og lokale aktører?
• Hvilke muligheder og redskaber har vi selv til at skabe et ændret narrativ omkring vores tryghedsarbejde, der giver borgerne øget handlemuligheder?
• Og hvilket ansvar har vi som aktører særligt i en tid, der er præget af øget krisestemning?

Som deltager får du inspiration til, hvordan det langsigtede tryghedsarbejde understøttes af konstruktiv kommunikation, samt konkrete metoder til at skabe fortællinger i jeres eget pressearbejde og borgerrettede formidling, der øger borgernes egen handlekraft og deres oplevelse af tryghed i lokalområdet.