Om Bo trygt!

Det nye Bo trygt – som TrygFonden står bag – har en mission om at skabe modstandsdygtige lokalsamfund, hvor dem, der bor her, oplever at lokale fællesskaber forebygger utryghed og træder til, når trygheden udfordres. De tre områder, vi primært arbejder inden for er indbrud, samfundssikkerhed og forebyggelse af digital svindel. Den overordnede ambition er, at vi alle kan bo trygt, der hvor vi lever og bor.

Bo trygt arbejder for at skabe lokalsamfund, hvor ingen står alene, når der er brug for hjælp.

Vi understøtter, at mennesker kan træde til for hinanden – og vi samarbejder med myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund om at binde lokalsamfundets ressourcer sammen, så alle kan Bo trygt.

Vores fælles vision er at ’Vi sammen kan Bo trygt’.

Sammen arbejder vi for tre ting:

  1. Vi styrker vores fælles lokale samfundssikkerhed.
  2. Vi tager kampen op mod digital svindel.
  3. Vi holder fast i den fælles indsats mod indbrud.

Verden omkring os forandrer sig. Derfor arbejder Bo trygt for at skabe en kultur, hvor vi handler, før krisen rammer. Hvor vi taler sammen, før vandet stiger og hjælper naboen med at gennemskue en falsk SMS, før skaden sker. Hvor vi kigger efter hinandens huse, forebygger indbrud og sikrer, at alle er okay, hvis strømmen går. Potentialet i det lokalsamfund, det naboskab og det Danmark, vi alle er en del af.

Fællesskabets handlekraft er det stærkeste værn mod utryghed. Når vi står sammen og hjælper hinanden, bliver vi styrket i hverdagen og står robuste, hvis krisen pludselig rammer os. 

Vejen dertil er brolagt med handlinger, der styrker vores fællesskaber. Handlinger, der skaber bånd og bygger bro mellem menneske. Fra vejfesten, den fælles arbejdsdag i boligforeningen og det hurtige hej på gadehjørnet, vokser bevidstheden om, at det at være en del af et kvarter og et samfund handler om at vi alle har noget at bidrage med. Det er her, i de små og store møder, at vi viser, vi er der for hinanden – det er her vi styrker tilliden og trygheden.

For netop den tillid, vi bygger på en helt almindelig tirsdag, bliver fundamentet for den robusthed, vi kan trække på, når hverdagen bliver slået i stykker.

Tryghed er ikke noget vi har, det er noget, vi skaber sammen.

Denne side er til dig, der arbejder professionelt med robuste lokalsamfund og for at øge trygheden. Her finder du materialer, informationer om arrangementer, redskaber og kontaktinformation og diverse publikationer.

Find det, du leder efter

Materialer til dig

Her finder du materiale til dig, som er Bo trygt projektleder i en kommune eller arbejder med indbrudsforebyggelse i politiet.

Kom i kontakt

Her finder du blandt andet kontaktinformationer på projektledere i kommuner, Bo trygt, Bolius og presse.

Publikationer og presse

Her finder du de nyeste publikationer og pressemeddelelser om indbrud og indbrudsforebyggelse.

Om Bo trygt

Her kan du læse om mål, principper og samarbejdet omkring Bo trygt.

Bestil en indbrudsekspert

Har I oplevet indbrud i jeres kvarter, eller er I utrygge for at få det? Få besøg af en indbrudsekspert.

Digital tryghed

Bo trygt handler også om at kunne færdes trygt online. Sammen med politiet har vi udviklet materiale, som du kan bruge til at gennemføre små gruppeforløb, hvor I sammen styrker jeres digitale sikkerhed – fx ved at sætte en grænse på, hvor store beløb I kan overføre på én gang, eller ved at begrænse, hvad I deler af oplysninger på sociale medier.