Sammen mod svindel

Hvert år bliver tusindvis af danskere udsat for digital svindel, og svindlernes metoder bliver stadig sværere at gennemskue. Men vi kan gøre noget ved det. Gennem initiativet Sammen mod svindel styrker vi det lokale og nære forsvar ved at handle i fællesskab og starte samtaler om digital sikkerhed.

Her på siden finder du guides og handlingsark til at starte samtalen i dine lokale fællesskaber.

Materialerne er designet til at skabe en tryg ramme, hvor man i fællesskab kan blive klogere på digital svindel, dele erfaringer, starte samtaler og udføre konkrete forebyggende handlinger.


Du kan gøre en forskel

Når du bruger materialerne sammen med andre, bliver du en samtalestarter. Som Samtalestarter bringer du den digitale tryghed ind i de nære fællesskaber – fx i din lokale forening, sportsklub, familie eller på det lokale aktivitetscenter.

Du skal ikke være IT-ekspert, men være med til at starte gode samtaler, bryde tabuet og skabe trygge rum, hvor der kan deles
erfaringer, tales åbent om tingene og forebygge i fællesskab.

Uanset om du vil starte samtalen i dit eksisterende fællesskab, eller du ønsker at invitere til et arrangement i dit lokalområde, har vi gjort det nemt for dig at komme i gang.

Introduktion til Sammen mod svindel


Guides og handlingsark

Vi har identificeret fem emner, som spiller en vigtig rolle i forhold til digital sikkerhed. Vi har lavet en guide til hvert emne, som I kan bruge til at starte samtalen i jeres lokale fællesskab og løfte den digitale tryghed og sikkerhed.

Til hver guide er et handlingsark, der hjælper jer til fx at sætte en beløbsgrænse.

Print et handlingsark ud til hver deltager, så alle har mulighed for at gennemføre handlingen sammen.

Materialepakker, der hjælper dig i gang

Vi vil gøre det nemt at tage hul på samtalen om digital svindel. Derfor har vi udviklet en komplet værktøjskasse, der gør det nemt for dig at være samtalestarter i dit lokalområde. Vores materialepakker indeholder alt, hvad du skal bruge for at skabe et trygt rum, hvor I sammen kan blive klogere på, hvordan I undgår svindel.

Alle materialerne kan downloades gratis. Vi har lavet to versioner, så du kan vælge den, der passer bedst til din situation:

Eksisterende fællesskaber

Denne pakke er skræddersyet til dig, der allerede har adgang til et etableret fællesskab – fx i en pensionistforening, en boligforening eller en sportsklub, hvor I ønsker at afsætte 30-45 minutter til emnet.

Det får du:

  • En kort indflyvning til problemet
  • Et overblik over processen frem mod at bruge de fem guides i dit lokale fællesskab
  • Gode råd til at skabe gode samtaler i et trygt rum
  • En tjekliste, som en hjælp til at få styr på det hele
  • Præsentation til download, hvis du vil præsentere problemet mere uddybende for dit fællesskab.

Nyt møde

Denne pakke er til dig, der vil arrangere et konkret møde/arrangement om digital svindel på fx det lokale bibliotek eller i medborgerhuset, hvor der afsættes mere tid til dybdegående dialog og praktiske øvelser.

Det får du:

  • En kort indflyvning til problemet
  • Inspiration til invitationen, så du nemt kan samle folk
  • Gode råd til planlægning og tidsforbrug
  • Et udkast til mødets program
  • Gode råd til at skabe gode samtaler i et trygt rum
  • En tjekliste, som hjælp til at få styr på det hele.
  • Præsentation til download, hvis du vil præsentere problemet mere uddybende for dit fællesskab.

Her kan du få hjælp

Det er en god idé at tage disse gode råd og kontaktpunkter med i dine lokale fællesskaber. Det er råd, der hjælper os til at styrke vores forsvar mod digital svindel og til at handle, hvis vi er i tvivl, eller hvis vi allerede er blevet snydt.