Tryghed
Tryghed er kernen i et godt liv. Derfor investerer vi i TryghedsGruppen vores tid, engagement og økonomi i at styrke trygheden for alle i Danmark ud fra visionen "fælles om et trygt Danmark". Trygheden kan nemlig kun skabes, hvis vi er mange, der løfter sammen.
Sådan hænger Tryg-familien sammen
Tryg-familien består af tre aktører - TryghedsGruppen, TrygFonden og Tryg - der hver især skaber tryghed i Danmark. Som kunde i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere er du medlem af TryghedsGruppen. Som medlem kan du stemme til vores valg, du kan få bonus, og du er med til at skabe større tryghed i hele Danmark via TrygFonden.
TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden. TryghedsGruppen er "moderen" i Tryg-familien. Det er her de 1,5 mio. medlemmer – Tryg, Alka og Trygs samarbejdspartneres kunder – kan få indflydelse på, hvad TryghedsGruppen og TrygFonden skal arbejde for fremadrettet.
70 medlemmer – repræsentanterne – er demokratisk valgt til at sidde i repræsentantskabet. De træffer bl.a. beslutninger om, hvad TryghedsGruppens årlige overskud skal bruges til, fx om der skal udbetales bonus til medlemmerne. Som medlem kan du selv stille op til repræsentantskabet eller stemme, når der er valg, og du kan deltage i vores medlemsaktiviteter.
TrygFonden
TrygFonden er en selvstændig, almennyttig enhed, der hvert år modtager en bevilling fra TryghedsGruppen til at skabe mere tryghed i Danmark. Det er TryghedsGruppens repræsentanter, der godkender bevillingen. TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark skal kunne tage ansvar for egen og andres tryghed og støtter hvert år mere end 700 projekter – heriblandt TrygFonden Hjerteløber og TrygFonden Kystlivredning.
TrygFonden har sit eget sekretariat, der behandler og indstiller de bedste ansøgninger. Men også TryghedsGruppens medlemmer har indflydelse på, hvilke projekter der får støtte. Medlemmerne vælger de repræsentanter, der er med til at beslutte, hvilke projekter der skal støttes.
Tryg
For mange er Tryg det første medlem af Tryg-familien, de stifter bekendtskab med. Tryg leverer forsikringsløsninger til kunderne, der er med til at skabe tryghed i deres hverdag.
Tryg har en ambition om at skabe verdens bedste forsikringsselskab. TryghedsGruppen står bag denne ambition som en økonomisk stærk og langsigtet ejer.
TryghedsGruppen er største aktionær i Tryg og modtager hvert år udbytte af investeringen.
Sådan arbejder vi
Vi er demokratisk ledet, og det er vores medlemsvalgte repræsentantskab, der som øverste myndighed overordnet lægger rammerne for vores arbejde. Bestyrelsen sætter retningen, mens direktionen og ca. 60 medarbejdere eksekverer.
Mød os
Har du reddet liv uden at vide det?
Økonomi og investeringer
TryghedsGruppen skal være en god og solid langsigtet ejer af Tryg, stå bag TrygFonden som en markant almennyttig aktør og skabe en stærk relation til medlemmerne bl.a. gennem udbetaling af medlemsbonus. Vi skal derfor sikre det bedst mulige afkast af vores formue - på en ansvarlig måde.
Sådan hænger økonomien sammen
-
Forsikringskunderne
Tryg leverer forsikringsløsninger til deres kunder, der betaler præmier til deres respektive forsikringsselskab. -
Udbytte til TryghedsGruppen & afkast på investeringer
Tryg udbetaler udbytte til TryghedsGruppen, der er den største aktionær i Tryg. Udover afkastet fra Tryg modtager TryghedsGruppen også afkast på sine øvrige investeringer. -
Bevillingsramme for TrygFonden
Én gang om året bevilliger TryghedsGruppen en beløbsramme til TrygFonden, der bruger pengene på at støtte tryghedsskabende, almennyttige aktiviteter i Danmark. Det er TryghedsGruppens repræsentantskab, der indstiller og godkender beløbet. -
Bonus til medlemmerne
Én gang om året har TryghedsGruppen mulighed for at udbetale bonus til sine medlemmer. Det er TryghedsGruppens repræsentantskab, der hvert forår træffer beslutning om udbetaling af bonus. -
TryghedsGruppens formue
Er der flere penge tilbage af årets resultat i TryghedsGruppen, efter der er bevilget midler til TrygFonden og evt. udbetalt medlemsbonus, overføres disse til TryghedsGruppens formue. Formuen fungerer som kapitalberedskab for Tryg og sikrer, at TrygFonden kan opretholde et vist donationsniveau i perioder med et lavere årsresultat.
TrygFondens strategi
Medlemsstrategi og investeringsstrategi
-
Indflydelse på trygheden - og medlemsbonus
TryghedsGruppen har gennem det sidste årti styrket relationen til vores godt 1,4 mio. medlemmer, så vi nu er et selskab med et veludviklet medlemsdemokrati og medlemsbonus. -
Investeringsstrategi
TryghedsGruppens formue består hovedsageligt af ejerskabet af Tryg, men også af andre investeringer. Formuen er skabt gennem generationer, og det er vores opgave at forvalte den på en måde, så den også kommer fremtidige generationer til gavn.