Tryghed i hverdagen
Vi vil arbejde for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre og øge handlekraft og evne til at træde til, når der er behov.
Områder
-
Hjertestart
Alle kan og tør træde til ved hjertestop. Vi vil arbejde for, at alle hurtigt træder til med livreddende førstehjælp, og at hjertestarterne er tilgængelige hele døgnet, så flere kan overleve hjertestop med god livskvalitet.
-
Reager på stroke
Stroke - blødning eller blodprop i hjernen - er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark og den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap. Mange kan overleve stroke til et godt liv, hvis de kommer i behandling hurtigt. Vi arbejder for, at alle kan genkende symptomerne på stroke - og reagerer på dem. -
Respekt for vand
Forebyggelse, uddannelse, tilgængeligt redningsudstyr og livreddere. Vi vil nedbringe antallet, der drukner i Danmark, skabe respekt for vand og øge sikkerheden der, hvor mennesker og vand mødes. -
Forebyg indbrud
Gode relationer mellem naboer, flere der sikrer deres døre og vinduer og et stærkt samarbejde mellem kommuner, politi og borgere. Vi vil arbejde for at mindske utrygheden for indbrud og forebygge, at de sker.
-
Digital tryghed
Alle skal kunne færdes sikkert og trygt digitalt. Vi vil udvikle og udbrede indsatser, viden og værktøjer, der gør den enkelte i stand til at tage ansvar for egen og andres digitale tryghed.
Tryghed i hverdagen - spørgsmål og svar
Hvad støtter vi?
Under overskriften "Tryghed i hverdagen" støtter vi desuden udbredelsen af særligt udstyr; røgalarmer, krammebamser, cykelhjelme og refleksveste.
Hvad støtter vi ikke?
Vi støtter ikke privatpersoner og projekter, der er kommercielt, politisk eller religiøst funderet. Vi er restriktive mht. støtte til anlægsopgaver, og yder ikke støtte til indkøb af sportsredskaber, sportssponsorater og studierejser.