Ansvarligt kampagnearbejde

Det gælder i alle dele af kampagneindsatsens livscyklus. Fra idegenerering til udvikling, produktion af indhold og distribution af indhold. 
Lige nu er det dog ikke muligt troværdigt at rapportere kampagneindsatsernes CO2 aftryk, da der ikke findes en anerkendt branchestandard. Dette arbejdes der på via KreaKoms ”Carbon Footprint Initiative”. Forventningen er, at der findes en løsning i 2025, og vi vil derefter vurdere, hvordan vi rapporterer CO2 aftryk for kampagner.

TryghedsGruppen arbejder på at formulere generelle krav til sine samarbejdspartnere og leverandører inden for både kommunikation og andre områder. 
Fordi tobaksforebyggelse er et centralt område for TryghedsGruppen stiller vi dog allerede nu særlige krav til samarbejdspartnere i kampagnesammenhæng. 
Vores samarbejdspartnere må ikke samarbejde med eller inden for det seneste år have samarbejdet med virksomheder, hvis produktion eller omsætning i betydende omfang omfatter løbende indtægter – direkte som indirekte – fra produktion og salg af tobaksprodukter. Nikotinholdige produkter, der ikke er godkendte som rygestopmedicin, er ligeledes omfattet af dette krav. 

Vi indrykker ikke betalt kampagnekommunikation på medier, hvor det er uigennemskueligt, hvem vi støtter med vores mediekroner. Vi undgår ‘blindt’ programmatisk indkøb på web. På YouTube arbejder vi ud fra en positivliste over contentudbydere, som vi kan indkøbe hos. Vi indrykker ikke betalt kampagnekommunikation hos medier, der vurderes som yderligtgående og polariserende samt i medier, der primært beskæftiger sig med gambling, pornografi eller andre emner, som strider mod TryghedsGruppens værdier.

Publicistiske medier, som er underlagt Pressenævnet, styrker journalistisk indhold til danskerne, som øger almen oplysning og i sidste ende styrker fundamentet for demokratiske debatter. Vi arbejder for at styrke civilsamfund, debat og demokrati. Vi har derfor et medansvar for at bidrage til at opretholde det økonomiske grundlag for publicistiske medier via den betalte kampagnekommunikation. Kan vi ramme målgruppen på publicistiske medier,  prioriterer vi at udkomme på disse medier – også selvom det betyder, at vi skal betale mere for en visning. Kan vi til gengæld ikke i tilstrækkelig grad ramme målgruppen på disse medier, er det vigtigere for os at komme ud med budskabet på de medier, hvor vi kan ramme målgruppen, herunder også Meta, Google osv.

Tech-giganterne (fx Google, Meta, Microsoft, SnapChat, X og TikTok) gør ikke nok for at bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge og misinformation via deres platforme. TrygFonden arbejder aktivt for at styrke de to områder; Børn og unges trivsel samt civilsamfund, debat og demokrati. Derfor er det et paradoks, at vores medieindkøb støtter virksomheder, der modvirker disse målsætninger. Udfordringen er, at der vil være væsentlige målgrupper, som vi ikke kan nå med vores  budskaber, hvis vi udelukker tech-giganterne. Derfor overvejer vi altid, om vi har alternativer til tech-giganterne. Hvis nej, så er vi også på tech-mediernes platforme. Tech-giganterne har også positive funktioner – f.eks. meningsfulde fællesskaber for alt fra Hjerteløbere til by-grupper og andre interessefællesskaber.

En undersøgelse fra Megafon fra december 2022 viste, at 2 ud af 3 danskere har svært ved at gennemskue, hvad der er reklame, og hvad der er redaktionelt indhold i aviser og onlinemedier. 
Vi har en forpligtigelse til at være tydelig som afsender over for modtagere af vores kampagnekommunikation.
Derfor deklarerer vi vores kampagnekommunikation tydeligt og anvender som udgangspunkt ikke såkaldt native advertising, hvor betalte budskaber forklædes som redaktionelt indhold.

TryghedsGruppen har et ansvar for at udkomme med inkluderende kampagnekommunikation, og vi skal favne målgrupperne, som de er, via størst mulig diversitet. Vi skal være bevidste om ikke at skabe et stereotypt billede af en målgruppe eller kun fremhæve de ressourcestærke i målgruppen. Inklusion og diversitet kan dække over: Alder, køn, seksualitet, race, etnicitet, religion, kultur, handicap, kropsbygning, baggrund, kompetencer og uddannelsesniveau. Obs! Mange af disse faktorer vil ikke nødvendigvis være synlige. Det vil derfor altid være en kontekstuel afvejning, hvordan diversitet kan afspejles, så vi undgår et karikeret udtryk.

TryghedsGruppen bruger AI til at generere indhold, når det i særlige tilfælde giver mening, og når det er etisk forsvarligt. 
AI-genereret indhold kan bruges, når det f.eks. kan begrænse ressourcetung opbygning af studie eller rekvisitter eller meget undtagelsesvis, hvis det anvendes for at beskytte udsatte grupper, som vi har en forpligtelse til at beskytte. 
AI-genereret indhold må aldrig kunne forveksles med virkelige mennesker. Bliver der genereret billeder af mennesker, skal det have en særlig begrundelse og deklareres meget tydeligt overfor modtagerne.