I TryghedsGruppen investerer vi vores tid, engagement og økonomi i at styrke trygheden i Danmark. Det gør vi gennem et aktivt ejerskab af Tryg, i vores medlemsarbejde og via TrygFondens almennyttige aktiviteter.
Vores kommunikation er et vigtigt middel til at øge trygheden i Danmark. Det er den på to måder:
For det første som et virkemiddel i de konkrete indsatser, når vi mobiliserer og engagerer, ændrer adfærd, deler viden eller påvirker holdninger. For det andet former kommunikationen opfattelsen af os på tværs af vores målgrupper. Gennem en høj kendskabsgrad og et godt omdømme skaber kommunikationen tillid til os. En tillid, der er en af forudsætningerne for, at vi kan mobilisere og engagere og for, at vi bliver opfattet som en troværdig og eftertragtet samarbejdspartner.
Morten Jakobsen, kommunikationsdirektør i TryghedsGruppenOmdrejningspunktet for kommunikationsstrategien er at skabe rammer og retning for den kommunikation, der bedst understøtter, at vi kan realisere vores overordnede strategier.