Søg støtte

Søg

Vilkår for bonusquiz 2024 og behandling af dine persondata

Hvis du har svaret rigtigt på alle quizzens spørgsmål senest 21. oktober 2024, deltager du i lodtrækningen om en elcykel af modellen Winther Superbe 2. Er du den heldige vinder, vælger du selv, om du vil vinde en herremodel (værdi ca. 15.000 kr.) eller en damemodel (værdi ca. 15.000 kr.). Hvis den ønskede model er udsolgt, når lodtrækningen sker, har vi ret til at vælge en anden elcykel til samme værdi som præmie.

Der trækkes én vinder. Du kan kun deltage én gang med den samme mailadresse og skal svare rigtigt på alle tre spørgsmål for at være med i lodtrækningen. Deltager du flere gange, er din deltagelse ugyldig. 

Vinderen udtrækkes senest i uge 44 2024 og får besked via den mailadresse, vedkommende har opgivet. Hvis vinderen ikke besvarer vores henvendelse inden for fem dage, forbeholder vi os retten til at trække en anden vinder.

Præmien bliver sendt direkte fra cykelforhandleren, og vi afholder eventuelle fragtomkostninger til forsendelse inden for Danmark (ikke Færøerne og Grønland). Hvis vi kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, fx ved kvittering, er vi uden ansvar for, om vinderen modtager præmien. Konkurrencen er omfattet af spilafgiftsloven, og vi betaler eventuel spilafgift.

Ansatte og repræsentanter i TryghedsGruppen kan ikke deltage i konkurrencen.

Når du vælger at deltage i lodtrækningen, behandler vi de oplyste persondata til brug for gennemførelsen af lodtrækningen og kontakt til dig, hvis du vinder. Dine data bruges ikke til andre formål og slettes, når præmien er uddelt. 

Du kan læse mere om vores behandling og dine rettigheder efter persondatalovgivningen her.