
Sammen skaber vi tryghed tæt på dig
I Region Hovedstaden kan du være med til at bestemme, hvad TrygFonden skal gøre en særlig indsats for i de kommende år. Gennem en afstemning spørger vi TryghedsGruppens medlemmer, og vi mobiliserer gode kræfter til at skabe tryghed i dit lokalområde.

Hvem ved, hvad der er vigtigt for trygheden i Region Hovedstaden?
Det gør du. Dig, der bor i Ishøj eller Gilleleje, København eller på Bornholm – og alle steder derimellem. Derfor vil vi høre fra dig: Hvilken udfordring for trygheden skal vi have et særligt fokus på?
Som medlem af TryghedsGruppen i regionen kan du lige nu stemme på ét af tre temaer. Afstemningen vil give TrygFondens regionale råd en retning for arbejdet med at skabe mere tryghed de kommende år.
Sådan gør vi herfra
-
Afstemningen starter
Fra 11. august til og med 25. august kan du som medlem af TryghedsGruppen i Region Hovedstaden være med til at bestemme, hvilket tryghedstema vi skal have et særligt fokus på. -
Vi går i gang med arbejdet
Når resultatet fra afstemningen er klar, starter vi arbejdet med at gøre en særlig indsats på det valgte område. Vi kommunikerer løbende, hvordan lokale kræfter kan blive involveret. -
Indsatsen fortsætter
Det tema, medlemmerne vælger, vil fortsætte med at have et særligt fokus de kommende fem år – frem til næste repræsentantskabsvalg i regionen.