Søg støtte

Søg

Nananaya Gudmundsen

Bæredygtighedsspecialist

Repræsentant i Sjælland

Bor i Greve Kommune


Hvorfor er du repræsentant i TryghedsGruppen?

Et velfungerende medlemsdemokrati sikrer, at medlemmernes perspektiver omsættes til retning og prioriteringer for TryghedsGruppen. Med fokus på samfundsansvar, langsigtet værdiskabelse og trivsel vil jeg arbejde for, at TryghedsGruppen styrker sin indsats i forhold til centrale udfordringer indenfor mental sundhed, fx mistrivsel og ensomhed.

I alle livets faser skabes tryghed og trivsel i meningsfulde fællesskaber. Vi skal styrke fællesskaber, mental sundhed og medlemsdemokrati.

Nananaya Gudmundsen

Hvilke temaer er vigtige for dig som repræsentant?

  • At varetage medlemmernes interesser og styrke medlemsindflydelse og -engagement
  • Tryghed og trivsel gennem meningsfulde fællesskaber
  • Forandring via innovativt samarbejde
  • Støtte til forskning
  • Styrkede rammer for frivillighed
  • Bonusudbetalinger
     

Hvad er repræsentantskabets vigtigste rolle?

At bidrage kvalificeret til at, fondens midler skaber mest mulig værdi for mennesker og samfund. Medlemmerne af TryghedsGruppen skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor skal vi øge medlemsinddragelsen og fastholde en tydelig strategi for et demokratisk, tryghedsskabende og ansvarligt drevet selskab.

CV

  • Erhvervskarriere: Den finansielle sektor.
  • Uddannelse: HD i Finansiering og Cand.merc.kom.
  • Certificering: Grundlæggende bestyrelsesansvar, ledelse i praksis, bæredygtighed, ansvarlig virksomhedsadfærd i værdikæden.
  • +10 års erfaring med frivilligt bestyrelsesarbejde og rådgivende medlem af kommunalt handicapråd (mental sundhed, trivsel, inklusion).

Repræsentanternes tilkendegivelser er udtryk for deres egen opfattelse og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med TryghedsGruppen.