Donation
Projekt
AI i kommunal kontekst
Odense kommune
Odense Kommune er i gang med projektet ”Kunstig intelligens i en kommunal kontekst med fokus på tillid og troværdighed”. Som en del af indsatsen ønsker kommunen at konkretisere dilemmaer og mulige fremtidsscenarier, der sætter kunstig intelligens ind i den demokratiske ramme, borgerne og kommunen fungerer i. Konkret skal der udvikles tre fremtidsscenarier over en række workshops med deltagelse af forskere samt borgere, embedspersoner og topledelse i Odense Kommune. Scenarierne skal bruges som afsæt til en dialog om anvendelse af AI i kommunen. Scenarierne i form af billeder, film og andre digitale elementer vil blive udstillet i Borgernes Hus i Odense og delt i relevante fora i Kommunernes Landsforening.
Tildelt støtte
581.250 kr.
2024
Modtager
Odense kommune
Region
Syddanmark
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati