Søg støtte

Søg

Kørestolscykel


Donation

Forskningsprojekt

Akutmedicinsk talentudvikling

Aarhus Universitetshospital

Med en donation fra TrygFonden kan Aarhus Universitetshospital nu gennemføre en udvekslingsaftale med et af verdens førende akutmedicinske forskningsmiljøer i USA – Department of Emergency Medicine, Beth Irsrael Deaconess Medical Center (BIDMC), Harvard Medical School i Boston. Aftalen gør det muligt at udvikle danske akutmedicinske forskningstalenter, som på længere sigt kan udgøre centrale personer i opbygningen af akutmedicinske miljøer i Danmark. Der er tale om seks stipendiater, som uddeles over de næste tre år til de mest ambitiøse og talentfulde medicinstuderende. Med stipendiet får den studerende et unikt akutmedicinsk forskningsår, hvor vedkommende bl.a. skal gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt, typisk inden for emner som hjertestop, blodpropper eller traumer samt fungere som forskningsassistent på et af BIDMC’s større kliniske forskningsprojekter. Forskningsåret betyder, at de studerende tidligt i deres karriere får opbygget solide resultater og et internationalt kontaktnetværk. TrygFonden har støttet projektet med 1.309.022 kr.

Tildelt støtte

1.309.022 kr.

2013

Modtager

Aarhus Universitetshospital

Region

Landsdækkende