Donation
Projekt
Autisme Ungdom Sommercamp 2023
Autisme Ungdom
Som autist har man ofte udfordringer med kommunikation og sociale færdigheder, hvilket betyder, at man har svært ved at indgå i ordinære fællesskaber og danne venskaber. Unge autister kan derfor nemt blive isoleret. På autismeområdet i Danmark findes der ikke ret mange arrangementer og aktiviteter, som er tilpasset unge mennesker med autisme – særligt ikke, når det gælder unge over 18 år. Denne donation skal derfor gå til afholdelse af en sommercamp for unge mellem 13-30 år med en autismespektrumforstyrrelse. Campen skal give deltagerne en inkluderende, positiv og tryg oplevelse og vil bestå af forskellige sociale og lærerige aktiviteter, hvor deltagerne kan øve sig i at være en del af et fællesskab og forbedre deres sociale evner, samarbejdsevner, empati samt evnen til at udtrykke sine følelser.
Tildelt støtte
331.000 kr.
2023
Modtager
Autisme Ungdom
Region
Landsdækkende