Donation
Projekt
Børn og unge i foreningslivet
Kirkens Korshær
Hos Kirkens Korshær Drejervej kan socialt udsatte få støtte. Der er børnefamilier tilknyttet, hvor børnene har forskellige diagnoser eller er præget af en turbulent opvækst. De kæmper bl.a. med overvægt, dårligt selvværd og manglende venskaber, og familierne har ikke overskud eller økonomi til at få børnene med i foreningslivet. Med donationen kan Kirkens Korshær hjælpe nogle af børnene i gang med at dyrke idræt og blive en del af det lokale foreningsliv og fællesskab. Frivillige voksne hjælper børnene med at vælge aktivitet og følger dem derhen i begyndelsen, ligesom der bliver sørget for udstyr og betaling af kontingent. Gennem projektet skal børnene lære om de sociale spilleregler og finde glæden ved at gå til en aktivitet sammen med andre.
Tildelt støtte
50.000 kr.
2020
Modtager
Kirkens Korshær
Region
Hovedstaden
Delmål
Alle med fra start