Søg støtte

Søg

Børn og unges nysgerrighed

Vi er alle født nysgerrige, og nysgerrigheden hjælper os til at lære, blive klogere og udvikle os. Sammen med deltagere fra skoler, civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner og tænketanke, vil TrygFonden bidrage til, at vi bevarer vores nysgerrighed livet igennem.

For babyer er nysgerrighed en nødvendighed for at lære om livet, og når vi starter i skole, er det nysgerrigheden, der gør læring sjovt. Men hvorfor mister nogle af os vores nysgerrighed senere i livet? Og kan vi gøre mere for at bevare den medfødte nysgerrighed på centrale tidspunkter i livet?

Projektets formål er at fastholde, stimulere og udvikle nysgerrigheden hos børn og unge for derigennem at løfte deres faglige niveau og trivsel samt engagementet i demokratiet og den offentlige debat hos de unge – både nu og senere i livet.

På den baggrund har TrygFonden i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut oprettet et netværk med cirka 20 deltagere fra skoler, civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner og tænketanke. Her deler deltagerne på halvårlige netværksmøder viden og erfaringer og bliver sammen klogere på, hvordan vi kan understøtte nysgerrigheden hos børn og unge.

Målet er i første omgang, at dette vil resultere i ansøgninger til TrygFonden – ansøgninger, hvor fokus er på, hvordan man kan understøtte nysgerrigheden hos børn og unge.

Nysgerrighed er godt for:

  • Uddannelsesniveauet, fordi det skærper den faglige interesse.
  • Den mentale trivsel hos børn og unge, fordi det gør læring lystbetonet i stedet for stressende.
  • Demokratiet og den offentlige debat, fordi nysgerrighed (efter forskningsviden) modvirker usund polarisering og politisk motiveret ræsonnering.

Har du spørgsmål?

Anders Hede

Forskningschef