Søg støtte

Søg

Førstehjælpskurser


Donation

Forskningsprojekt

Børnelægernes tips, bolt-on

Amager-Hvidovre Hospital og Københavns Universitet

Donationen går til at gennemføre kvalitative studier af projekt ”Børnelægernes Børnetips”. Alle forældre har oplevet deres børn syge. Det leder ofte til utryghed og kontakt til læge. Omkring 1/3 af de børn, der bliver henvist til børnelægevagt eller børneafdelinger i Region Hovedstaden har vist sig ikke at have behov for behandling. Derfor udviklede en gruppe danske børnelæger og andre speciallæger i samarbejde med Akutberedskabet og Region Hovedstaden Børnelægernes Børnetips, som er korte film, der giver forældre et overblik over akutte symptomer og vejleder dem, når deres børn bliver syge. De fortæller, hvad man kan gøre hjemme, og hvornår det er vigtigt at tage kontakt til egen læge/1813/vagtlæge eller 112. Filmene dækker 80 pct. af de symptomer, som børn får, når de bliver syge. Børnelægernes Børnetips skal hjælpe forældre til at føle sig mere trygge i at hjælpe barnet hjemme, hvorved børn med milde symptomer måske kan spares for at komme på hospitalet. Dette projekt skal supplere den igangværende undersøgelse af projektet ”Børnelægernes Børnetips” ved ph.d.-studerende, læge Liv Borch-Johnsen, hvor det er forventningen, at knap 5.000 forældre og deres børn vil deltage.

Tildelt støtte

341.828 kr.

2021

Modtager

Amager-Hvidovre Hospital og Københavns Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet