Donation
Projekt
Dansk Civilsamfundsalliance
FORENINGEN NYT EUROPA
Donationen går til at bevare og styrke civilsamfundets rolle og råderum i Danmark gennem en fælles alliance, der samler civilsamfundet. I efteråret 2025 lancerede Europa-Kommissionen den allerførste civilsamfundsstrategi under EU’s Demokratiskjold. Strategien understreger civilsamfundets afgørende betydning for det europæiske demokrati og behovet for forstærkede initiativer, der kan beskytte dets demokratiske rolle. Selvom Danmark har et stærkt og velforankret civilsamfund, ses også bekymrende forandringer, fx viser en national kortlægning fra 2025, at 41 pct. af de adspurgte civilsamfundsaktører har følt det nødvendigt at censurere sig selv af frygt for økonomiske, politiske eller personlige konsekvenser. Foreningen Nyt Europa vil derfor etablere og afprøve en dansk civilsamfundsalliance, som skal styrke civilsamfundets råderum og sikre, at alle aktører kan bidrage trygt og åbent i demokratiet. Alliancen skal samle civilsamfundsorganisationer på tværs af sektorer/fokusområder og fremme dialog og fælles forståelse samt styrke civilsamfundets rolle og synlighed i demokratiet. Derudover skal alliancen arbejde for udvikling af et “Charter for civilsamfundet”, som skal fungere som et fælles værdimæssigt og strategisk fundament for det videre samarbejde.
Tildelt støtte
1.502.280 kr.
2026
Modtager
FORENINGEN NYT EUROPA
Region
Landsdækkende
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati