Donation
Forskningsprojekt
Den Bedste start til alle
Københavns Universitet
Donationen går til at forbedre den strafferetlige og socialretlige sikkerhed for børn, hvor der er mistanke om, at de har været udsat for fysisk vold. Forskningsprojektet indgår i indsatsen for nationalt at udbrede en systematisk retsmedicinsk undersøgelse af børn ved mistanke om vold. I dag tilbydes kun 7 pct. af børn, der videoafhøres af politiet ved mistanke om vold, en retsmedicinsk undersøgelse. Den retsmedicinske undersøgelse sikrer dokumentation af tegn på vold, samtidig med at barnets sundhed og trivsel screenes. Projektet skal underbygge vigtigheden af, at det ikke kun er barnets udsagn og ord i videoafhøringen, der kommer til at afdække barnets situation, men at børn, på lige fod med voksne, bør tilbydes en retsmedicinsk undersøgelse, når der er mistanke om vold. Projektet består af tre delprojekter; et retsmedicinsk, et organisatorisk og et juridisk. Det retsmedicinske delprojekt skal på baggrund af systematiske undersøgelser af børn styrke den evidensbaserede vurdering af børns voldstegn. Det organisatoriske delprojekt skal forberede den nationale implementering af systematiske retsmedicinske børneundersøgelser ved mistanke om vold. Det juridiske delprojekt skal undersøge børns stilling i det strafferetlige og socialretlige system.
Tildelt støtte
4.895.228 kr.
2023
Modtager
Københavns Universitet
Region
Landsdækkende
Delmål
Alle med fra start