Søg støtte

Søg

Cykelhjelme


Donation

Projekt

DGI Landsstævne 2017

Aalborg Kommune

Denne donation skal bruges i forbindelse med årets DGI Landsstævne, der afholdes fra 29. juni til 2. juli i Aalborg. Landsstævnet, der afholdes hvert fjerde år, og som er Danmarks største idrætsfestival, byder på fire dages folkefest med diverse idrætsoplevelser, herunder 20 forskellige idrætsgrene, workshops og deltageraktiviteter. Op mod 4.000 frivillige forventes at deltage sammen med cirka 25.000 idrætsudøvere fra hele landet, heraf 7.500 elever fra 63 efterskoler. Donationen går bl.a. til at skabe optimal sikkerhed ved havneområdet i forbindelse med åbningsceremonien og i løbet af stævnet, hvor der vil være et øget fokus på aktiviteter i og ved vandet, fx kano- og kajaksejlads, udspring og beachvolley. Donationen går desuden til at give alle borgere og idrætsudøvere mulighed for et sundhedstjek i Aalborg Kommunes sundhedsbus, KRAM-bussen, og så skal der etableres en cykelparkering i et forsøg på at få deltagerne til i højere grad at benytte cyklen frem for at tage bussen, når de skal fra den ene plads til den anden. DGI Landsstævne har fokus på fællesskab, samvær og mangfoldighed med det formål at motivere folk til at dyrke idræt og lade dem opleve glæden ved at være fysisk aktiv sammen med andre.

Tildelt støtte

400.000 kr.

2016

Modtager

Aalborg Kommune

Region

Landsdækkende