Søg støtte

Søg

Tryghed og sikkerhed


Donation

Forskningsprojekt

Diabetes 2 og mentalt helbred

Aarhus Universitet

Donationen går til at pilotafprøve problemløsende samtaleterapi til patienter med type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark, og omkring 4 pct. af befolkningen lider af den. Sygdommen er indgribende i hverdagen, hvor patienterne eksempelvis må følge en særlig diæt, motionere hyppigt, måle blodsukker og tage daglig medicin, hvilket kan føles som en betydelig byrde. Patienterne har en fordoblet risiko for at udvikle depression sammenlignet med den øvrige befolkning, og derfor vil forskerne undersøge effekten af en kraftig modificeret psykologisk behandling, der betegnes som problemløsende samtaleterapi (PST). I behandlingen analyserer patient og læge sammen de problemer, som patienten tager op, og definerer problemerne og finder realistiske mål og løsninger, der samles i en handlingsplan. Pilotstudiet evalueres, og målet er, at erfaringerne skal indgå i en samlet justering af PST-tilbuddet til diabetespatienter, som derefter afprøves i større skala.

Tildelt støtte

444.000 kr.

2021

Modtager

Aarhus Universitet

Region

Landsdækkende