Donation
Projekt
En god start på Lolland
HOME-START Familiekontakt
HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til børnefamilier, som har mindst ét barn under skolealderen, og som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Hjælpen foregår hjemme hos familierne cirka to timer ugentligt, tager udgangspunkt i forældrenes ønsker og tilbydes i mindst seks måneder. Indsatsen, der er inspireret af grundtanken om hjælp-til-selvhjælp, har til formål at forebygge kriser og sammenbrud i familierne og handler om at give forældrene overskud og selvtillid, så de bedre kan give deres børn en god og tryg opvækst. Denne donation går til etablering af en HOME-START lokalafdeling på Lolland i et partnerskab med Lolland Kommune. Det forventes, at etableringsfasen varer cirka tre år, hvorefter HOME-START Lolland vil være oppe på fuld kapacitet og vil kunne tilbyde støtte til op mod 30-40 familier om året. Etableringsfasen indebærer bl.a. rekruttering og forberedelse af medlemmer til lokalbestyrelsen, ansættelse og oplæring af en koordinator samt rekruttering og forberedelse af frivillige familievenner.
Tildelt støtte
1.000.000 kr.
2020
Modtager
HOME-START Familiekontakt
Region
Sjælland
Delmål
Alle med fra start