Søg støtte

Søg

Instal. ABA- brandalarm anlæg


Donation

Projekt

Et trygt hjem efter volden

Røde Kors

Donationen går til at skabe et liv med tryghed og trivsel for voldsudsatte kvinder og deres børn efter ophold på krisecenter. Det skal mindske risikoen for tilbagefald til vold og styrke kvindernes og børnenes tilknytning og deltagelse i samfundet. Hvert år forlader ca. 5.500 kvinder og børn et krisecenter i Danmark, ofte uden ejendele, netværk eller stabilt fundament. Manglende støtte i denne fase øger risikoen for tilbagefald til vold og forringer trivslen. Denne donation går til, at kvinderne kan få hjælp til at skabe et hjem. Dette sker bl.a. ved at få støtte fra frivillige arkitekter, som hjælper med planlægning, indkøb og etablering af hjemmet. Evalueringer viser markante positive effekter på trivslen og børns velbefindende efter sådan en hjælp. Røde Kors har allerede samarbejde med 18 krisecentre i 11 kommuner, men efterspørgslen overstiger kapaciteten, og derfor skal tilbuddet udbredes til samarbejder med min. ét nyt krisecenter eller kommune årligt. Indsatsen suppleres af Røde Kors’ øvrige efterværnstilbud, som styrker kvindernes sociale netværk og hverdag. Ambitionen er at hjælpe over 200 kvinder og 350 børn i de kommende to år.

Tildelt støtte

4.464.257 kr.

2025

Modtager

Røde Kors

Region

Landsdækkende

Delmål

Fællesskaber for alle