Donation
Projekt
Etablering af Asfaltliga
OMBOLD
OMBOLD har igennem 12 år stået for fodboldtræning og jævnlig afholdelse af stævner for hjemløse og socialt udsatte. Idrætstilbuddet har tiltrukket et stigende antal deltagere, der alle er kendetegnet ved at have levet på overførselsindkomst i mange år og være udfordret både socialt, mentalt og fysisk. De indhentede erfaringer har tydeligt vist de store sundhedsgevinster, der er at hente hos målgruppen, der normalt ikke nås via traditionelle sundhedskampagner eller almindelige idrætsforeningers tilbud. De udsatte finder stor glæde ved at indgå i et positivt fællesskab, hvor de føler sig anerkendt, set og hørt. Dette projekt vil derfor udvikle og etablere en egentlig fodboldliga for hjemløse og andre socialt udsatte. Navnet bliver AsfaltLigaen og har til formål at udbrede fodbold for udsatte til flere byer, væresteder og sociale institutioner samt give spillerne motivation til at træne i hverdagen. I første omgang vil ligaen bestå af hold fra tre større byområder. På sigt er målet at udbrede ligaen til hele landet, hvor hold i nærområderne møder hinanden i en egentlig turneringsstruktur, som man kender det fra gængs divisionsfodbold. Planen er desuden at forankre ligaen i kommunerne.
Tildelt støtte
3.002.000 kr.
2015
Modtager
OMBOLD
Region
Landsdækkende