Donation
Projekt
Fællesskaber i Syddanmark
Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) arbejder for at give børn og unge, der har det svært, følelsen af at være en vigtig del af et fællesskab. Året rundt holder URK weekendlejre og klubber for børn og unge, der har brug for at komme lidt væk hjemmefra, har brug for venner, eller hvis forældre ikke kan være sammen med dem i weekenderne. De enkelte klubber og lejre vælger selv aktiviteterne, men de skal alle bygge på grundprincipperne ung-til-ung, frivillighed og lokal forankring, og de skal være sjove, oplevelsesrige, fællesskabsskabende og tilpasset målgruppen og det lokale behov. Denne donation går til at afholde fem weekendlejre, understøtte og opstarte cirka 10 klubber i Syddanmark samt uddanne en stor gruppe frivillige i iværksætteri og ideudvikling, så de får redskaber til at engagere børn og unge.
Tildelt støtte
520.000 kr.
2019
Modtager
Ungdommens Røde Kors
Region
Syddanmark
Delmål
Alle med fra start