Søg støtte

Søg

Kørestolscykel


Donation

Projekt

Foodbank Kolding

Blå Kors Danmark

I Kolding har Blå Kors siden 2018 på forsøgsbasis indsamlet og uddelt overskudsmad til bl.a. familier med behov for fødevarehjælp. Frivillige henter op til 1 ton mad om ugen hos Lidl, Rema og en bager. Noget af maden bliver anvendt i FamilieNetværk Kolding og Nærværket, og resten pakkes i kasser og deles ud til 30 familier og voksne. Med denne donation vil Blå Kors systematisere aktiviteterne i projekt Foodbank Kolding, så der er mulighed for at indsamle mere mad. Over de næste to år ønsker Blå Kors at indsamle 100 tons overskudsmad årligt og uddele det i madkasser til cirka 50 socialt udsatte familier og voksne samt fokusere på madpakker til udsatte børn. Modtagerne af madkasser og madpakker inviteres til at blive en del af FamilieNetværk Kolding og Nærværket, så de kan indgå i positive sociale fællesskaber og få hjælp til at tage ansvar for eget og andres liv. Unge frivillige fra uddannelsessteder i Kolding forventes at blive en del af projektet.

Tildelt støtte

988.471 kr.

2019

Modtager

Blå Kors Danmark

Region

Syddanmark