Søg støtte

Søg

Simulationstræning i obstetrik


Donation

Forskningsprojekt

Forbedret demokrati (I-DET)

University of Copenhagen

Donationen går til at analysere valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget i 2024 samt det kommende kommunal- og regionsvalg i 2025. Samtidig skal det undersøges, hvorvidt man kan mobilisere demokratisk underrepræsenterede grupper til at stemme. Valgdeltagelsen er faldet ved de seneste tre folketingsvalg og de to seneste kommunalvalg, og der er kommet en stigende ulighed i valgdeltagelsen. Mennesker med de korteste uddannelser, mennesker på kontanthjælp samt efterkommere af indvandrere udgjorde de befolkningsgrupper, som afgav færrest stemmer. Disse forskelle kan være et problem for de enkelte grupper, men også for demokratiet og sammenhængskraften i Danmark. Forskerne vil derfor afdække den sociale dimension i valghandlingen for at forbedre valgdeltagelsen samt afprøve konkrete tiltag i to store lodtrækningsstudier, hvor effekten af en opfordring til at stemme gennem digital post samt digitale valgkort testes. Målgruppen for indsatsen er hele den vælgerberettigede befolkning med særligt fokus på de grupper, der ved tidligere valg har været underrepræsenterede i stemmeboksen. Indsatsen skal give ny viden om, hvordan man ved fremtidige valg bedst muligt kan mobilisere befolkningen til at stemme og sikre, at alle grupper er repræsenterede og deltager i demokratiet.

Tildelt støtte

4.509.412 kr.

2024

Modtager

University of Copenhagen

Region

Landsdækkende

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati