Søg støtte

Søg

2 personers elscooter


Donation

Forskningsprojekt

Forebyggende indsats mod angst

Aarhus Universitet

Donationen går til en forebyggende indsats mod angst blandt børn i 3-8-årsalderen. En ubehandlet angstlidelse hos børn vil oftest fortsætte ind i barnets ungdom og voksenalder og kan have store konsekvenser for barnets helbred, sociale liv og uddannelsesmuligheder. Derfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser som en mulighed for at reducere forekomsten af angstlidelser. ”Cool Little Kids” er et forældreprogram, der stammer fra Australien og består af 6 sessioner på halvanden time og udføres i grupper af 5-7 forældrepar. Kurset sætter blandt andet fokus på at spotte og imødegå, hvis et barn er adfærdsmæssigt hæmmet, og gør forældrene klogere på, hvad der ligger i en overbeskyttende forældreadfærd, og hvordan den kan være skadelig. ”Cool Little Kids” er afprøvet i Danmark i et lille studie, men effekten af programmet i en dansk kontekst er ikke undersøgt. Derfor vil forskerne afprøve ”Cool Little Kids”, og viser det god effekt, er målet at få indført programmet som et fast tilbud til forældre i danske kommuner. Projektet løber frem til 2029.

Tildelt støtte

3.688.429 kr.

2023

Modtager

Aarhus Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start