Søg støtte

Søg

Projekt hjertestarter


Donation

Projekt

Fra udfordring til mulighed 

Frederiksbergmuseerne

Donationen går til at skabe en national model for at fremme trivsel blandt sårbare borgere gennem kunst- og kulturoplevelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger 29 pct. af voksne i Danmark på en høj score på stress-skalaen. Styrelsen har i den forbindelse italesat, at sundhedsvæsenet ikke kan løse udfordringerne alene, men at der også skal sættes ind på andre områder, fx fritids- og kulturområdet. I de seneste år er der kommet mere evidens og større bevågenhed omkring, hvordan kunst og kultur kan være trivselsfremmende. Denne indsats bygger på internationale erfaringer med at anvende en museumsbaseret formidlingsform kaldet Slow Looking og Visible Thinking, som hjælper til at fordybe sig i kunstgenstande. Undersøgelser viser, at den almindelige museumsgæst gennemsnitligt bruger få sekunder på at se på et kunstværk, mens det modsat kan have kognitive fordele, hvis gæsten bruger længere tid til at observere, fordybe og reflektere. Museet vil invitere fem andre museer med til at etablere regionale sundhedsfaglige og kommunale samarbejder og tilbyde forløb, hvor deltagerne mødes i terapeutiske gruppeforløb om kunsten og kulturen. Ambitionen er, at ca. 70 personer i udsatte positioner deltager, og der skal udgives en publikation med erfaringer, forskning og cases, så andre museer kan bruge metoden fremover.

Tildelt støtte

1.117.925 kr.

2024

Modtager

Frederiksbergmuseerne

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv