Søg støtte

Søg

Projekt hjertestarter


Donation

Projekt

Fritidsfællesskaber for alle

GAME Denmark

GAME har mere end 20 års erfaring med at drive indsatser i feltet mellem idræt og socialfaglighed fokuseret omkring ung-til-ung-aktiviteter i udsatte boligområder. Formålet er at give alle børn og unge adgang til et aktivt fritidsliv, hvor de bliver en del af et fællesskab og er fysisk aktive. Aktiviteterne omfatter gadeidrætter som fx skateboarding, parkour og street basket, men også værksteder og faciliteter til eksempelvis musikproduktion og kunstneriske projekter. GAME uddanner unge, frivillige rollemodeller – såkaldte Playmakere – der selv er en del af målgruppen og fra de boligområder, hvor aktiviteterne foregår. I Region Midtjylland faciliterer 58 Playmakere op mod 20 ugentlige gadeidrætstræninger samt flere årlige større events. Med denne donation ønsker GAME at udvikle og udbrede trivselsfremmende fællesskaber for børn og unge i seks af de allerede etablerede GAME-zoner i henholdsvis Viborg og Aarhus. Den primære målgruppe er unge 16-25-årige, der skal uddannes til frivillige instruktører og rollemodeller, som skaber et lokalt forankret fritidsfællesskab med ugentlige gadeidrætstræninger for børn, samtidig med at de unge selv indgår i et positivt og udviklende fællesskab med andre frivillige. Den sekundære målgruppe er børn og unge i alderen 8-15 år, hvoraf mange ikke i forvejen er en del af et fritidstilbud. I alle aktiviteter vil der være særligt fokus på at øge pigedeltagelsen.

Tildelt støtte

1.100.000 kr.

2024

Modtager

GAME Denmark

Region

Midtjylland

Delmål

Klar til livet