Donation
Særpujle: Akutpulje 2020
Projekt
Gårdkoncerter på plejehjemmene
Kulturhuset Klaverfabrikken
Foreningen Klaverfabrikken har etableret et netværk af professionelle musikere, som modtager en donation, så de kan spille gårdkoncerter på plejecentrene. Beboerne kan nyde musikken og samværet gennem åbne vinduer i deres stuer eller fra deres altaner og på den måde få et kulturelt afbræk i en svær tid.
Plejehjemmene fortæller, at Coronakrisen påvirker dagligdagen, og at beboernes livskvalitet falder markant, når de ikke kan modtage besøg, lave fællesarrangementer og komme ud af huset.
Koncerterne skal give nogle af krisens mest udsatte et lille lysglimt af det fællesskab og nærvær, som kulturen giver os og som der er ekstra behov for i en ensom tid. En lille modpol, en lille bid af fællesskabslykke for alle deltagere i en mørk, uvis tid. Koncerterne skal gennem musikernes fokus på musikvalg og stemning, give et smil på læben, vuggende fødder og varme om hjerterne.
Tildelt støtte
187.500 kr.
2020
Modtager
Kulturhuset Klaverfabrikken
Region
Landsdækkende