Søg støtte

Søg

Genvej – til dit barns digitale liv

En stor del af børn og unges liv foregår online. Derfor er det vigtigt at både forældre og omsorgspersoner engagerer sig i børnenes digitale liv og har den viden, der skal til for at hjælpe og støtte, når det er relevant.

Børn og unges digitale tilstedeværelse er omfattende og umuligt at adskille fra deres analoge liv. Det giver mange nye muligheder – ikke mindst i form af nye fællesskaber – men der er også en bagside, som børnene skal beskyttes imod og have hjælp til at håndtere.

‘Genvej – til dit barns digitale liv’ er et partnerskab, der samler et netværk af aktører med den vision, at børn og unge trygt og reflekteret skal kunne udnytte de muligheder, som det digitale univers tilbyder. Partnerskabet blev igangsat af Ole Kirks Fond og Forbrugerrådet Tænk i 2021, og TrygFonden har indgået siden 2025.

Genvej – til dit barns digitale liv arbejder for at:

  • bidrage til at forældre og omsorgspersoner engagerer sig i børnenes digitale liv, at de har kompetencerne til at støtte børnene i trygt og reflekteret at udnytte de digitale muligheder, og at de ved, hvordan de kan passe på børnene i det digitale liv, når det er relevant.
  • udbrede Genvej via samarbejder med institutionelle fællesskaber – fx via fagprofessionelle og frivillige i skolen, fritidslivet og sundhedsvæsenet.
  • at påvirke regulering og håndhævelse i Danmark og EU samt øge den brede politiske bevidsthed om emnet. Det skal bl.a. ske gennem vidensbårne bidrag til presse, netværk og samarbejde med eksisterende initiativer.

Har du spørgsmål?

Ditte Ehrenreich

Projektchef