Søg støtte

Søg

Førstehjælpskursus


Donation

Projekt

Gør ventetid til fritid

Red Barnet Ungdom

Red Barnet Ungdom skaber frirum for børn og unge med flygtningebaggrund gennem frivilligt drevne projekter. Denne donation skal bruges til at fortsætte aktiviteterne for syv grupper asylbørn på Holstebro asylcenter samt fortsætte fem venskabsgrupper for flygtningebørn i Silkeborg, Århus, Randers og Viborg kommuner. Asylcenteraktiviteterne faciliteres af en gruppe unge, der hver eller hver anden uge skaber oplevelser for børn. Det kan fx være en skattejagt, en biograftur, madlavning, besøg i den lokale svømmehal, påskeægsmaling eller en fodboldturnering. Venskabsgrupperne består af børn i alderen seks til 12 år og unge frivillige i alderen 15-30 år. Venskabsgrupperne mødes ca. en gang om ugen i weekenden, hvor de frivillige henter børnene på deres bopæl og laver forskellige sociale aktiviteter med børnene. Aktiviteterne er enten billige eller gratis og planlægges efter årets gang og traditioner, såsom juleklip, påskejagt, fastelavn mm. På den måde oplever børnene at kunne tale med, når de indgår i fællesskaber med andre børn fx i skolen.

Tildelt støtte

616.742 kr.

2019

Modtager

Red Barnet Ungdom

Region

Midtjylland

Delmål

Alle med fra start