Donation
Projekt
Handlekraftige pårørende
Alzheimerforeningen
Donationen går til at inddrage pårørende til mennesker med demens i et forløb, der skal ruste dem til at klare de udfordringer, de møder i hverdagen. I Danmark lever ca. 400.000 mennesker som pårørende til et menneske med demens, og dette tal forventes ifølge Nationalt Videnscenter for Demens at stige yderligere i de kommende år. Som pårørende til et menneske med demens er man særlig udsat på en række vitale områder, og mange pårørende lever i stor risiko for både fysisk, mental og social nedslidning. Med donationen kan Alzheimerforeningen klæde pårørende på til at håndtere de svære situationer, de møder som pårørende. Indsatsen løber over to år og vil kortlægge pårørendes oplevede udfordringer, og der skal udarbejdes et katalog over metoder og fremgangsmåder til at fremme handlekraft. Herefter skal informationerne formidles bl.a. gennem et vidensunivers, så pårørende og det nærmeste netværk får en samlet og enkel mulighed for at orientere sig, og den nye viden deles også med fagpersoner. Ambitionen er at inddrage 850 pårørende direkte i projektet.
Tildelt støtte
3.828.595 kr.
2024
Modtager
Alzheimerforeningen
Region
Landsdækkende
Delmål
Et godt liv som pårørende