Søg støtte

Søg

Cykelhjelme


Donation

Forskningsprojekt

Hjernetrivsel ved demens

Københavns Universitet

Denne donation går til at udvikle og pilotteste en indsats, der skal hjælpe demente og deres pårørende med at håndtere sygdommen og forbedre livskvaliteten hos begge parter. Omkring 100.000 danskere lever med en demenssygdom, og antallet stiger, da der bliver flere ældre, og risikoen for demens øges med alderen. At leve med demens har alvorlige og livsændrende konsekvenser for både personen med demens og de pårørende, og det forringer livskvaliteten for begge grupper. Demenssygdomme kan ikke kureres, og de aktuelle medicinske behandlingsmuligheder har begrænset effekt. Indsatsen i både forskningen og sundhedsvæsenet ligger derfor hovedsageligt i at reducere de negative konsekvenser af at leve med en demenssygdom. Terapiformen Cognitive Stimulation Therapi (CST) arbejder med at opmuntre den demensramte, hjælpe med erindringen, stimulere sanserne og give fysisk aktivitet. CST er typisk et gruppeterapi-program leveret af sundhedsprofessionelle. Med denne donation vil forskerne udvikle og pilotteste en dansk udgave af en engelsk individuelt baseret indsats, så den med samme positive effekt kan gennemføres i hjemmet af en pårørende, og endnu flere dermed kan få gavn af terapien. Den engelske manual for programmet oversættes til dansk, og der udvikles redskaber til manualen, som skal hjælpe den pårørende med indsatsen i form af fx en værktøjskasse med forskellige materialer, der benyttes under en session, eller en hjemmeside med korte videoguides, der introducerer den pårørende til metoden. Dernæst skal det samlede program pilottestes i et lodtrækningsforsøg med 40 familier. Resultaterne bliver formidlet i forskningssammenhæng, hvor der kan bygges videre på resultaterne i et større lodtrækningsstudie. Samtidig vil viden også blive formidlet til praksis og medvirke til at hjælpe demente og deres pårørende.

Tildelt støtte

3.791.494 kr.

2026

Modtager

Københavns Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle ældre med