Søg støtte

Søg

Førstehjælpskurser


Donation

Forskningsprojekt

Hverdagshåndtering efter brystoperation - kvindens egne ord

Herlev Hospital

Denne donation går til et projekt, der skal indsamle viden om kvinder, der har gennemgået en brystoperation. Det danske sundhedsvæsen er ved hjælp af Patient Reported Outcomes (PRO) ved at opbygge et bibliotek af spørgeskemaer, der spørger ind til de forskellige patientgruppers hverdagshåndtering før og efter behandling. PRO er patientens egen beskrivelse af fysisk og mentalt helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. Formålet er at få patientens egen mening og tanker om sin tilstand med henblik på at bygge bro mellem lægens vurdering og patientens vurdering af behandlingens kvalitet. Forskerne ønsker at målrette sådan et skema til kvinder, der har fået en brystoperation, for at få information om behandlingens effekt på patientens livskvalitet og om patienternes helbred over længere tid. Der er mange overvejelser og følelser involveret for en kvinde, der skal have en brystrekonstruerende operation. For at imødekomme den enkelte patients ønsker, er det essentielt at inddrage hendes mening og tanker ved planlægningen af operationen, så man i fællesskab finder den bedste løsning, og patienten føler sig hørt. Efter en operation er det ligeledes vigtigt at få patientens egen mening om resultatet og forløbet. Forskerne tager udgangspunkt i det eksisterende amerikansk-canadiske spørgeskema Breast-Q, der specifikt undersøger brystkirurgiske patienters livskvalitet og tilfredshed med behandlingen. Målet er at kunne give brystopererede kvinder en mere positiv oplevelse i deres møde med sundvæsenet.

Tildelt støtte

567.304 kr.

2017

Modtager

Herlev Hospital

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv