Søg støtte

Søg

Cykelhjelme


Donation

Forskningsprojekt

Intervention mod fartsyndere

Aalborg Universitet

Denne donation går til en undersøgelse af, hvorvidt et e-læringskursus som supplement til bødestraf kan hjælpe til bedre overholdelse af hastighedsgrænserne i trafikken. Hvert år mister 200 mennesker livet i trafikken, mens 35.000 behandles på danske skadestuer efter trafikulykker. I halvdelen af ulykkerne har fart været en medvirkende faktor. Projektet omfatter udvikling af e-lærings-kurset, der med positiv overtalelsespåvirkning vil sigte mod at ændre trafiksyndernes ubevidste adfærd. Rigspolitiet vil levere oplysninger om bilejere, der via den automatiske trafikkontrol har fået en fartbøde. Alle vil blive tilbudt deltagelse i projektet, der gennemføres som lodtrækningsforsøg med en forsøgsgruppe, der får adgang til e-lærings-kurset, og en kontrolgruppe. Effekten af kurset vil blive målt på, hvorvidt deltagerne i begge grupper får nye fartbøder i de efterfølgende 12 måneder, samt bilejernes svar på et spørgeskema om holdninger til fart. Derudover vil kurset blive evalueret gennem analyser af, hvordan deltagerne har gennemført indsatsen. Rigspolitiet er aktiv deltager i projektet, der støttes af Rådet for Sikker Trafik, FDM, Danske Vognmænd, Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen og Dansk Kørelærer-Union.

Tildelt støtte

3.997.665 kr.

2018

Modtager

Aalborg Universitet

Region

Landsdækkende