Søg støtte

Søg

Invest for Impact Denmark

Det skal være lettere og mere attraktivt at investere for samfunds- og klimamæssig impact. Invest for Impact Denmark arbejder for at skabe positive, sociale og miljømæssige effekter samtidig med et finansielt afkast.

Den danske velfærdsmodel er under pres og leverer på mange områder ikke det, som forventes af den. Presset forstærkes af mangel på arbejdskraft samt internationale klima-, forsynings-, energi- og fødevarekriser.

Siden 2011 har TrygFonden sammen med Den Sociale Kapitalfond vist, at nye ansvarlige og bæredygtige impactinvesteringer øger arbejdskraften og frigiver kapital til investering i vores velfærdssamfund.

Invest for Impact Denmark skal gøre det lettere og mere attraktivt at investere for samfunds- og klimamæssig impact samtidig med et finansielt afkast.

Foreningen blev etableret og lanceret i 2024 og er et nationalt partnerskab, der bidrager med erfaringer, kompetencer og ambitioner på tværs af kapital, virksomheder, rådgivning, viden og den offentlige sektor.

Fokus i projektet er:

  • At skabe en fælles forståelse i hele økosystemet af, hvad markedet og potentialerne for impactinvesteringer er. Ambitionen er, at markedet skal vokse år for år.
  • At identificere de tre (til en hver tid) væsentligste barrierer og arbejde målrettet på at eliminere disse.
  • At samle impactinvesteringsaktørerne fra alle fire søjler og derigennem bygge infrastrukturen, der gør det lettere og mere attraktivt at investere for impact.

Har du spørgsmål?

Ulrik Andersson

Økonomidirektør