Søg støtte

Søg

Bedre erkendelse af stroke


Donation

Forskningsprojekt

Klinik for Intensiv Livsstil

Rigshospitalet

Donationen skal bruges til at udvikle en livsstilsintervention med fokus på fysisk træning, der kan behandle type 2 diabetes og implementeres i kommunerne. Der er omkring 320.000 personer med diabetes i Danmark, og det anslås, at der er omkring 200.000 mennesker, som endnu ikke har opdaget, at de har diabetes. I øjeblikket koster diabetes og følgerne heraf det danske samfund 31,8 mia. kr. årligt. Forskning viser, at intensiv livsstil i form af superviseret fysisk træning (U-Turn-modellen) i stor mængde virker som behandling af type 2 diabetes på linje med medicin. Behandlingen er imidlertid stærkt ressourcekrævende for såvel patienter som samfund og derfor ikke egnet til at blive implementeret i stor stil. Ved at etablere ”Klinik for Intensiv Livsstil” i regi af TrygFondens Center For Aktiv Sundhed, vil forskerne derfor videreudvikle U-TURN-modellen. Formålet er at kunne tilbyde fysisk træning som et alternativ eller som supplement til medicinsk behandling af livsstilssygdomme. Visionen er, at type 2 diabetes i tidlige faser kan kureres, at fysisk træning kan erstatte diabetesmedicin samt at man kan leve med type 2 diabetes uden at få følgesygdomme.

Tildelt støtte

1.500.000 kr.

2017

Modtager

Rigshospitalet

Region

Landsdækkende