Søg støtte

Søg

Mind My Mind 2.0


Donation

Forskningsprojekt

Knæsmerter stopper mange unges aktivitet - hvad gør vi?

Aalborg Universitet

Knæsmerter er meget udbredt blandt unge og udgør en betydelig årsag til fysisk inaktivitet og udvikling af mere kroniske smerter. De unge bliver af deres egen læge ofte anbefalet at se tiden an, og i mange tilfælde sker der også en hurtig forbedring. Men desværre er der også mange unge, der ikke oplever en forbedring, og får de behandling, kommer den i gang på så sent et tidspunkt, at de unge er kommet ud af form og kan have udviklet mere kroniske smerter. Denne donation skal derfor bruges til at udvikle et screeningsredskab, der kan hjælpe de praktiserende læger til bedre at skelne mellem unge, der vil helbredes spontant og skal opfordres til at holde sig i gang, og unge, der er i risiko for mere kroniske smerter. Sidstnævnte gruppe skal desuden tilbydes et hurtigere og mere intensivt behandlingtilbud. Screeningsværktøjet vil blive testet i et lodtrækningsforsøg med cirka 800 deltagere fra 40-60 lægepraksisser. Formålet med hele projektet er at begrænse den negative effekt, som knæsmerter kan have for unges fysiske aktivitet.

Tildelt støtte

5.130.000 kr.

2017

Modtager

Aalborg Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet