Donation
Projekt
Kogebog - mennesker med demens
VIA University College
Der er i dag cirka 90.000 mennesker med demens i Danmark, og tallet forventes at stige. Når et menneske får demens, bliver selv helt almindelige og simple gøremål vanskeligere at gennemføre, idet hukommelsen og evnen til at klare flere ting samtidigt svigter. Hverdagsrutiner som fx madlavning er typisk noget af det, der kan fastholdes i længst tid. Dette projekt vil derfor udvikle en kogebog med opskrifter, der dels er lette at gå til for mennesker med demens og dels gør det nemt for pårørende og plejepersonale at sammensætte nogle velsmagende og ernæringsrigtige måltider. Madlavning vil ikke standse sygdommen, men vil hos den demensramte skabe livskvalitet og indhold i dagligdagen samt tro på egne evner. Projektet gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen og Ernærings- og Sundhedsuddannelsen i Aarhus.
Tildelt støtte
427.600 kr.
2015
Modtager
VIA University College
Region
Landsdækkende