Donation
Forskningsprojekt
Kroniske smerter i Danmark
Statens Institut for Folkesundhed
Donationen går til at undersøge kronisk smerteforekomst blandt voksne. En del af den voksne befolkning i Danmark lever med kroniske smerter. Der er en forholdsmæssig sammenhæng mellem graden af oplevet kronisk smerte og betydningen for den generelle sundhedstilstand. Med denne donation vil forskerne afdække graduerede niveauer af kronisk smerteforekomst i den voksne befolkning i befolkningsundersøgelsen ”Danskernes Sundhed 2023” for at undersøge sammenhænge med fx køn, alder, vægt, livsstil, mental sundhed, sygdomsbyrde, medicinindtag og forbrug af sundhedsydelser. Den nye viden kan anvendes til en målrettet tidlig behandlingsindsats af kroniske smerter. Forskningsprojektet udgør et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Afdeling for anæstesiologi og intensiv behandling Bispebjerg Hospital, Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet, Forskningsenheden for Anæstesiologi Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Tildelt støtte
1.400.550 kr.
2023
Modtager
Statens Institut for Folkesundhed
Region
Landsdækkende
Delmål
Sundere liv