Donation
Forskningsprojekt
Kultur og sund aldring
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Donationen går til at skabe og udbrede viden inden for ældresundhed i Danmark. Der bliver flere ældre, og de lever i længere tid, men forskning peger på, at nogle af de ekstra leveår tilbringes med dårligt helbred. Det indebærer, at andelen af ældre i sårbare positioner stiger. Forskerne vil derfor identificere strategier til at fremme sund aldring og social inklusion blandt ældre. Kunst og kultur kan favne flere sundhedsfaktorer samtidigt, fx fysisk aktivitet, trivsel og social kontakt, uden at have et eksplicit fokus på sundhed. Det er en anderledes måde at arbejde med sundhedsfremme på blandt mennesker, der kan være svære at motivere gennem mere traditionelle sundhedsindsatser. Men der mangler viden om, hvordan, hvorfor og for hvem denne type indsatser virker. Denne donation går derfor til et projekt, der skal skabe et vidensgrundlag for udvikling, implementering og evaluering af kultur- og sundhedsindsatser for ældre i Danmark. Målgruppen er ældre, der kan drage særlige fordele af kultur- og sundhedsindsatser, og ambitionen er, at den nye viden kan bruges som afsæt til at etablere et forskningsprogram for kunst- og kulturindsatser i en dansk kontekst.
Tildelt støtte
980.550 kr.
2024
Modtager
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Region
Landsdækkende

Delmål
Alle ældre med