Søg støtte

Søg

Førstehjælpskurser


Donation

Projekt

Læsefællesskaber for alle

Læseforeningen

Donationen går til at udbrede indsatsen ”Guidet Fælleslæsning”, der er skønlitterære fællesskaber for alle uanset sociale baggrunde og geografi. Ifølge TrygFondens Fælleskabsmåling står omkring hver femte voksne i Danmark på kanten af samfundets fællesskaber, og en mindre andel på 4 pct. af de voksne er decideret uden for fællesskaberne. For begge målgrupper er trygge fællesskaber uden særlige forudsætninger for deltagelse yderst værdifuldt og kan være en trædesten til deltagelse i større fællesskaber. Fællesskaber med skønlitteratur som omdrejningspunkt for voksne i udsatte og sårbare positioner har vist sig at styrke deltagernes tro på egne evner, handlemuligheder og oplevelsen af at bidrage til fællesskabet. Læseforeningen har udviklet metoden ”Guidet Fælleslæsning”, som er et lettilgængeligt tilbud for alle, også læseuvante. Metoden består i højtlæsning af prosa og poesi, forberedt og udvalgt af en uddannet læseguide efterfulgt af en faciliteret samtale. Der er allerede etableret over 100 læsefællesskaber rundt omkring i landet, men med donationen kan antallet øges betragteligt i de kommende fem år. Donationen skal desuden bruges til at rekruttere frivillige til ordningen samt etablere digital organisering af læsefællesskaberne.

Tildelt støtte

5.668.865 kr.

2024

Modtager

Læseforeningen

Region

Landsdækkende

Delmål

Fællesskaber for alle