Søg støtte

Søg

Skab til hjertestarter


Donation

Projekt

Læsefællesskaber mod ensomhed

Læseforeningen

Donationen går til en indsats, der skal øge trivsel og fællesskab blandt minoritetsetniske ældre. Mange ældre med etnisk minoritetsbaggrund lever med risiko for ensomhed og isolation, da de ofte står uden for arbejdsfællesskaber, kulturelle miljøer og eksisterende ældretilbud. Ofte er det sproglige en barriere, men Læseforeningens erfaringer er, at når litteraturaktiviteter tager udgangspunkt i målgruppens eget sprog, kultur og livserfaringer, skabes der tryghed, som styrker fællesskabet. Foreningen vil derfor afprøve en metode til at styrke fællesskabet blandt minoritetsetniske ældre ved at etablere læsefællesskaber i København, Aarhus og Odense – læsefællesskaberne kan være på modersmål eller på dansk afhængigt af gruppen. 30 deltagere skal uddannes som læseguider, og 15 frivillige Trivselsagenter skal facilitere fællesskaberne. Indsatsen forløber over en periode på 2,5 år, og i alt 370 voksne og ældre forventes at få glæde af indsatsen. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem ansøger, Læseforeningen, og Vi-Seniorer, der arbejder for at styrke trivsel, deltagelse og handlekraft blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Hvis erfaringerne er gode, vil Læseforeningen gøre aktiviteterne til en del af deres faste tilbud samt forankre projektet i samarbejde med kommunerne.

Tildelt støtte

2.257.000 kr.

2026

Modtager

Læseforeningen

Region

Landsdækkende

Delmål