Søg støtte

Søg

Instal. ABA- brandalarm anlæg


Donation

Projekt

Ligeværd - et liv som andres

Foreningsfællesskabet Ligeværd

Donationen går til at styrke forældre til unge med kognitive og/eller psykiske funktionsnedsættelser med viden, redskaber og netværk. Flere forældre til unge med særlige behov oplever at være uforberedte på deres børns overgang til voksenlivet. Overgangen sker formelt, når den unge fylder 18 år, og det kan være en udfordrende og kritisk tid, der kan have stor betydning for den unges videre muligheder i livet. Forældre oplever overgangen som særligt stressende og mangler redskaber, viden og hjælp til at støtte deres børn bedst muligt. Foreningsfællesskabet Ligeværd har derfor udviklet tre nye indsatser, der skal hjælpe forældre og unge i en afgørende tid i deres liv. Indsatsen omfatter udgående rådgivning, hvor Ligeværds rådgivere nu møder forældrene fysisk på efterskoler, i specialklasser eller ved forældremøder. Der udarbejdes materiale med information om de vigtigste temaer som uddannelse, job, bolig, økonomi, fritid og netværk, og der tilbydes regionale inspirations- og netværksmøder med oplæg fra fagpersoner og mulighed for at dele erfaringer med hinanden. Ambitionen er at nå ud til 2.000 forældre i løbet af indsatsens to år.

Tildelt støtte

1.592.500 kr.

2025

Modtager

Foreningsfællesskabet Ligeværd

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start