Donation
Projekt
Livet Går Videre
DRC DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Donationen går til at videreudvikle indsatsen ”Livet går videre”, som skal mindske social isolation og styrke trivslen for flygtninge i traumebehandling samt øge deres deltagelse i samfundet. Mellem 30 og 45 pct. af de flygtninge, der bor i Danmark, har traumer. Behandlingen i psykiatrien er god, men der går i gennemsnit mere end 14 år, før flygtninge kommer i behandling. Det skyldes blandt andet, at psykiske sygdomme er tabubelagte i mange kulturer, og at mange ikke kender til behandlingsmulighederne. Med ”Livet går videre” vil DRC Dansk Flygtningehjælp derfor tilbyde støtte og efterværn til flygtninge i traumebehandling gennem frivillige netværkspersoner. Den frivillige støtter den traumatiserede flygtning i at indgå i sociale relationer, og matchet udvikler sig ofte til et reelt venskab. Patienten hjælpes dermed til, at hverdagslivet bliver mere tåleligt, trygt og udadvendt mod samfundet. Indsatsen kører allerede i Region Hovedstaden og Syddanmark, og med donationen er målet at videreudvikle indsatsen i disse to regioner samt få Region Midtjylland med, så indsatsen fremover tilbydes i tre regioner. Forventningen er at nå ud til 675 voksne flygtninge, som alle matches med hver deres frivillige netværksperson.
Tildelt støtte
5.748.372 kr.
2024
Modtager
DRC DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Region
Landsdækkende
Delmål
Fællesskaber for alle