Donation
Forskningsprojekt
Mine Symptomer Unge
Aarhus Universitetshospital
Donationen går til at pilotafprøve ”Mine Symptomer Unge”, som er et nyt internetbaseret selvhjælpsprogram til unge med længerevarende fysiske symptomer. Smerter, svimmelhed og træthed, der ikke skyldes en velafgrænset sygdom, er et stigende problem blandt unge. Symptomerne kaldes ofte psykosomatiske eller funktionelle og forstås som et kropsligt udtryk for mistrivsel, fx som følge af fysisk eller psykisk stress. Længerevarende fysiske symptomer, som op til 10 pct. af unge i Danmark lider af, har store konsekvenser ikke alene for de unges livskvalitet og sociale liv, men også for deres uddannelses- og jobmuligheder på længere sigt. Selvhjælpsprogrammer som ”Mine Symptomer Unge” bygger på forudsætningen, at de unge kan forstå og forholde sig til den præsenterede information og omsætte den til konkret adfærd – også kaldet sundhedskompetence. Forskerne vil derfor undersøge betydningen af de unges sundhedskompetence for deres udbytte af programmet med henblik på at forbedre anvendeligheden og de unges oplevede effekt ved at benytte programmet.
Tildelt støtte
3.035.765 kr.
2023
Modtager
Aarhus Universitetshospital
Region
Landsdækkende
Delmål
Klar til livet