Donation
Forskningsprojekt
On Track 2.0
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Donationen går til at evaluere ”On track”-programmet, der skal forbedre skolebørns kognitive og emotionelle kontrol og fremme elevernes faglige og sociale trivsel samt evnen til at fastholde opmærksomheden. Omkring 20 pct. af unge under 25 år har udelukkende en 9. klasses-uddannelse. For nogle af disse unge bunder den manglende uddannelse i udfordringer forbundet med deres evner til opmærksomhedsstyring og kritisk tænkning, deres generelle sociale egenskaber og deres grundlæggende ”lyst til at lære” – også kaldet kognitive og emotionelle kontrol. Den digitale udvikling kan formentlig påvirke den kognitive og emotionelle kontrol, og det er afgørende, at børn får hjælp til at opbygge og træne den. På den måde lærer de at håndtere de mange indtryk og emotionelle frustrationer, som er forbundet med brug af digitale medier og læremidler. ”On track” er et bud på, hvordan man kan forbedre den kognitive og emotionelle kontrol blandt skolebørn allerede i en tidlig alder, og forskerne vil derfor undersøge effekten af programmet blandt 36 skoleklasser på 4. og 5. klassetrin.
Tildelt støtte
4.273.550 kr.
2023
Modtager
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Region
Landsdækkende
Delmål
Parat til uddannelse